Forside

 Vi har et dejligt klubhus med en velfungerende restaurant og gode omklædningsfaciliteter med bokse til værdigenstande.
Nyd udsigten over banen og træningsbane og oplev den flotte solnedgang fra den vestvendte terrasse.

I klubhuset har vi endvidere et stort mødelokale med plads til ca. 20 mennesker. Det er muligt at afholde møder og lignende i vores mødelokale. Kontakt Restaurant Unico for at aftale nærmere på 86 27 66 11.

Ordensregler

  • Klubhuset og dets omgivelser er klubbens ansigt udadtil. Alle medlemmer bør derfor medvirke til, at inventar og installationer ikke udsættes for overlast. Det er medlemmernes pligt at overholde ordensreglerne samt påtale eventuelle overtrædelser.
  • Klubhuset er åbent for klubbens medlemmer og gæster.
  • Medbragt mad må ikke fortæres i restaurationslokalet, som dog kan benyttes uden købetvang.
  • Det er, når skoene forinden er rensede, tilladt at færdes med golfsko overalt i klubhuset med undtagelse af den tæppebelagte del af restauranten.
  • Sko må ikke efterlades i restauranten eller foyeren, men skal sættes i omklædningsrummene.
  • Udstyr, bags, køller og trolleys må ikke transporteres gennem eller anbringes i klublokaler, foyer, omklædningsrum eller på terrassen.
  • Vask af køller og jern skal foregå på den dertil indrettede vaskeplads.
  • Det henstilles til alle at medvirke til at opretholde orden i omklædningsrummene.
  • Tøj skal hænges op, og sko anbringes på skohylderne.
  • Beklædning, sko eller andet udstyr må ikke “overnatte” i omklædningsrummene eller i pbevaringsboksene samme sted.
  • Løse effekter vil med jævne mellemrum blive samlet op og placeret i aflåst depot.
  • Nøgle til depotet opbevares i sekretariatet, hvor også nøgle til værdigenstande vil blive opbevaret.
  • Ved sæsonens slutning vil uafhentede effekter blive afleveret på hittegodskontoret.

Skabsleje

Det er muligt at leje et skab til golfudstyret, så man ikke behøver at have det med, hver gang man skal bruge det.
Der er 2 skabsstørrelser. De mindste kan rumme golfudstyr, inkl. vogn. De største kan rumme udstyr og el-vogn, hvis batteri kan lades op i skabet.

Der er meget lang ventetid på el-skabe, mens det som regel er muligt at leje et af de små skabe.

Skabsleje pr. år

Almindeligt skab
kr. 400,-
Dobbelt el-skab
kr. 800,-

Skabslejen betales for et år 1. januar. Det skal dog bemærkes, at der ved udmeldelse eller opsigelse af skab midt på året ikke refunderes nogen skabsleje.

Medlemskab af Aarhus Golf Club er en forudsætning for at kunne leje et skab. Ved udmeldelse forsvinder retten til at leje et skab, og skabet skal tømmes umiddelbart efter medlemskabets ophør.

Henvendelse i sekretariatet, 8627 6322, aarhusgolf@mail.dk