Banen

Forside

Banegennemgang 2008-2012 kan læses her.

 

Her ses hulforløbet


En beskrivelse af alle huller kan ses på denne adresse

www.fore.dk/dbaner/aarhusgc.shtml

Se også banen virtuelt på www.golfwalk.dk

Læs om pleje af greens her.

Scorekort

 

Scorekort

Tabeller

DamerHerrer
48 Rød Damer 48 Rød Herrer
50 Blå Damer 50 Blå Herrer
54 Gul Damer 54 Gul Herrer
58 Hvid Damer 58 Hvid Herrer
60 Sort Damer 60 Sort Herrer
Nye teesteder

Antallet af teesteder på banen bliver udvidet fra fire til fem teesteder, og de nuværende farvemarkeringer ændres og erstattes af koderne : 60-sort , 58-hvid , 54-gul, 50-blå og 48-rød.
Tallene angiver banens længde i nærmeste 100 m fra det pågældende teested. Det ekstra teested (54) er placeret mellem nuværende gul og blå tee.

Eks.: tidligere gul tee: 5780 m hedder fremover 58 - hvid
tidligere rød tee: 4862 m hedder fremover: 48 - rød

Nye konverteringstabeller

Banen er rated om i forhold til de nye teesteder. Per 16. april opsættes reviderede konverteringstabeller med de nye teestedsbetegnelser i klubben og på hjemmesiden. Tabellerne vil være gældende efter denne dato.

Hvor meget bliver du sat op eller ned? Handicapregulering

Handicap

 

Handicap er en måde at udtrykke spillerens aktuelle spillestyrke,

Handicap angives med en decimal, dog er handicap over 36 udtrykt i hele tal. Det maksimale handicap er i Aarhus Golf Club 50.

For at handicap følger spillerens aktuelle form, er det vigtigt, at spilleren så hurtigt som muligt afleverer scorekort i klubbens scorekortkasse, der er ved siden af sekretariatet, hvis der er opnået mere end 36 stableford point, så spilleren kan reguleres.

Indtil dette er sket, skal spilleren selv regulere sig ned i handicap

Hvorimod man aldrig kan regulere sig selv op i handicap.

Det er vigtigt at pointere vigtigheden af, at scorekortet er korrekt udfyldt, for at spilleren kan reguleres.

Det vil sige korrekt navn, medlemsnummer, dato, bane, korrekt hcp, SPH samt at der er en underskrift fra markøren. Er dette ikke tilfældet kan man ikke reguleres.

Spiller man med i en turnering, er det vigtigt at gennemgå sit scorekort sammen med markøren, for at sikre at man er nået frem til samme score på alle hullerne.

Scorekortene underskrives af både spiller og markør, INDEN I afleverer til turneringsledelsen, da spilleren ellers bliver diskvalificeret.

Spiller man en privat runde og spiller bedre end sit handicap, SKAL man altid aflevere sit scorekort til regulering i klubbens scorekortkasse.

Hvis en spiller har spillet til sit handicap eller inden for neutral zone ændres spillerens handicap ikke.

Ellers reguleres som vist i nedenstående skema.

 

 

 

 

 

 

 

Gruppe

 

 

 

 

 

 

 

Handicap

 

 

 

 

 

Neutral zone:

Stableford point

Stablefordpoint færre end neutral zone:

Herunder i No Return*

Tillæg til handicap

Stablefordpoint flere end 36 point:

Fratræk for hvert stablefordpoint over 36

1
2
3
4
5
6

Op til 4,4
4,5 til 11,4
11,5 til 18,4
18,5 til 26,4
26,5 til 36,0
37 og derover

 

 

35-36
34-36
33-36
32-36
31-36
0-36

0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0

0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
1,0

 

 

Spillehandicap (SPH) er det antal slag, som tildeles spilleren, og som kan aflæses på klubbernes konverteringstabeller.

Spille til handicap vil sige, at man har lavet 36stablefordpoint på 18 huller, eller 18 point på 9 huller (for spillere med handicap over 36).

EDS betyder "Ekstra Dags Score". En EDS score opnår man ved INDEN rundens start at tilmelde sig EDS i bogen, som ligger i klubhuset, og umiddelbart efter endt runde bekræfte samme sted. Scoren bruges til handicapregulering for spillere med hcp. 4,5 - 36. Herefter kan man først reguleres ved EDS efter 7 dage.

Hcpnøgle

Hvordan er den nye handicapnøgle udarbejdet?

Den handicapnøgle, der vil være gældende for vores bane, er udarbejdet efter de retningslinjer, der er fastsat af DGU.

Hvis man følger disse retningslinjer, kan handicapnøglen ikke være forkert.

Vi ved af erfaring, at hvis der er noget i et golfklub, der kan bringe gemytterne i kog, så er det indførelsen af en ny handicapnøgle, som i mange tilfælde vil fratage spillerne et slag - men også i andre tilfælde give dem ét slag mere.

Utilfredsheden skyldes, at de fleste spillere tror, at handicapnøglen fastsættes på grundlag af en graduering over 18 huller fra det sværeste hul til det letteste. De vil derfor finde det højst besynderligt, at 10. hul fx er nr. 2 i handicapnøglen.

!0. hul er da ikke banens næstsværeste hul! Jeg får da tit point på 10. hul, og det gør jeg aldrig på. 2. hul, vil nogle fremføre.

Men det er heller ikke det, det handler om.

Derimod handler det om, hvor en mindre dygtig spiller bedst kunne få gavn af et ekstraslag i en hulspilsmatch mod en meget dygtig spiller.

På 10. hul slår den dygtige spiller ned til søen i sit drive og lægger den på greenen i 2. Et oplagt birdiehul for den gode spiller. Den mindre gode slår bolden ud på bakken, videre ned til søen, som virkelig er i spil, hvad den ikke er for den dygtige spiller. Resultatet bliver nemt, at højhandicapperen ligger på greenen i 4 slag eller mere.

At ligge på greenen i 2 slag for lavhandicapperen er hverken på 2. hul., 6. hul eller 8. hul så nemt som på 10. hul, og på intet af de 4 huller er det så svært at få en halv for højhandicapperen som på 10 hul.

Det er ikke en påstand, der er grebet ud af det blå, men en konklusion, der entydigt dokumenteres af det statistiske materiale, der blev indsamlet over ét helt år og bearbejdet til brug for fastsættelsen af vores nye handicapnøgle efter DGU's retningslinjer, som gengives i det følgende:

Handicapnøglens talværdi er ikke som ofte antaget et udtryk for hullets sværhedsgrad i forhold til par, men derimod et udtryk for, hvor den mindre gode spiller behøver slag på den bedre spiller. Par 5 huller bør derfor have handicapnøgle mellem 1 og 6, og par 3 huller bør have handicapnøgle mellem 13 og 18.

For at sikre en ensartet handicapregulering i alle golfklubber, bør banens handicapnøgle naturligvis fastlægges ud fra ensartede retningslinier.

(Det skal her bemærkes, at vi har et par 5 hul, der ikke ligger inden for par 5 hulsgrænsen, der går til 6 i handicapnøglen. Dette skyldes, at 4. hul er som et par 5 hul - undtagen lige i meter. Red.).

Handicapnøglen beregnes på følgende måde:

Indsaml slagspilscorekort for et år eller en længere periode fra så mange spillere og runder som muligt.
Beregn for hvert enkelt hul forskellen i total antal forbrugte slag i de 2 bunker (ikke slag over par, og slet ikke stablefordpoint).
Del scorekortene i to lige store bunker efter spillernes handicap på spilledagen.
Beregn for hvert enkelt hul forskellen i total antal forbrugte slag i de 2 bunker (ikke slag over par, og slet ikke stablefordpoint).
Største forskel gives mindste handicapnøgletal og så fremdeles, dog således at lige og ulige handicapnøgletal skal lægges på hver sin sløjfe.

Alle ulige handicapnøgletal bør lægges på den længste sløjfe.

nøgle 1, 2, 3 og 4 lægges ikke på 1. eller 18. hul.

nøgle 15 eller 17 lægges helst ikke på 1. hul medmindre det er oplagt (meget kort par 3).

EDS

 

Fra sæsonstart 2001 blev der indført en ny mulighed for at få reguleret handicap, "Ekstra Dags Score" eller i daglig tale bare "EDS".

Formålet er at stille alle golfere mere lige, hvad angår det at kunne få sit handicap reguleret.

I dag vil spillere, som ikke spiller ret mange turneringer, men mange private runder, få et lavere handicap end spillere, som gør det modsatte. Desuden er reglerne om herre-, dame-, og seniordage etc. blevet fortolket forskelligt i klubberne. Dette råder de nye regler bod på.

En "Ekstra Dags Score" er en tællende score, som spilles på et tidspunkt, spilleren selv vælger, dog max. 1 gang pr. uge.

Hvert enkelt medlem i golfklubben (dog kun handicap 4,5-36) kan inden en privat golfrunde selv vælge, om han/hun vil spille en "EDS-runde". Hvis EDS vælges, skal spilleren og markøren tilmelde sig på en liste i klubhuset, og spilleren skal så spille sin EDS-runde samme dag. Efter runden afleveres scorekortet, mærket "EDS", og spilleren kan så ikke spille EDS før tidligst samme ugedag ugen efter. Men spilleren kan naturligvis godt i ugens løb spille turneringer og blive handicapreguleret for disse samt for private runder bedre end handicap.

Spilleren kan f.eks. vælge at spille EDS i sin "klub i klubben runde" eller i sin runde med ægtefællen dagen efter eller med vennerne om søndagen eller hvad som helst. Spilleren kan også vælge, at ingen af hans runder den uge er EDS. Valget er spillerens suveræne ret, og denne ret er ukrænkelig, blot skal spilleren tilmelde sig på EDS-listen før runden, og markøren skal være kendt og dokumenteret (Note: Hvis markøren er fuldstændig klar over forholdet før tee off, accepteres det, at markøren først skriver sig på listen efter spil. Han skriver herved også under på, at han var klar over sin forpligtelse allerede før start. Denne lempele gælder ikke for spilleren).

Der har landet over indtil dato været meget forskellige fortolkninger af, om "klubber-i-klubben" kan være tællende eller ej. Dette problem løses elegant med EDS, idet det stadfæstes, at turneringerer arrangeret af "klubber i klubben" er private runder og derfor ikke vil være tællende (i opadgående retning) efter 1. januar 2001 - medmindre altså, at spilleren vælger at spille EDS. Nogle vil indvende, at klubber i klubben aldrig har været tællende, men det er en sandhed med modifikationer, idet nogle klubber har "ophøjet" klubber i klubben til det, der hedder "Officielle Underafdelinger", som var tællende. Men den går altså ikke længere. Begrebet "Officielle Underafdelinger" er simpelthen strøget fra Handicapsystemet.

Noget andet er, at hvis golfklubbens bestyrelse selv beslutter at lave en rigtig turnering for fx damer om onsdagen med tilmeldingsmulighed for alle damer (evt. med handicapbegrænsning) og med omtale i turneringsprogrammet, tilmeldingsliste, startliste og matchfee, afregnet til klubben, og dette styres af golfklubben og ikke af en klub i klubben, så vil den naturligvis være tællende, da det er en "almindelig" turnering.

Der bliver således tre slags tællende runder, nemlig:

  • turneringer - de "ejes" af golfklubben
  • EDS - de "ejes" af spilleren
  • private runder bedre end handicap - en gave til den glade spiller fra de højere magter.

EDS kan spilles hele året, når handicapbetingelser er til stede. Spilleren skal omregne scoren til stablefordpoint - lige som på ethvert andet scorekort, der afleveres til regulering - og sørge for behørig underskrift på scorekortet, som skal være mærket "EDS".

Misbrug af systemet - fx ved bevidst dårligt spil eller bevidst "No Return" eller undladelse af at aflevere scorekortet - vil kunne medføre, at spilleren fratages handicappet.

 

Orden

Ved spil på banen skal der udvises den størst mulige omhu med hensyn til at beskytte banen. Turf skal lægges på plads - og nedslagsmærker på greens skal straks rettes op. Der skal anvendes fodtøj med softspikes i sæsonen. Der skal lægges op på klippede arealer, når vintergreens åbner.

  1. Spil på banen finder normalt sted med start fra 1. tee.
    I tidsrummet mellem kl. 08.00 og 18.00 fastsættes spillerækkefølgen i henhold til de tider, der er forudbestilt via det elektroniske tidsbestillings-system i Golfbox. For boldrendetider og tider, der ikke er forhåndsbestilt, afgøres spillerækkefølgen af placeringen i boldrenden, og ingen må passere denne, før alle spillerne på det foregående hold har forladt teestedet.
    Start fra 10. tee må kun finde sted, når dette ikke sinker det øvrige spil på banen - og aldrig, når der er en eller flere spillere på 9. hul.
    Spillere, der starter på 10. hul, skal altid vige for hold, der indhenter dem efter start fra 1. tee. Såfremt spillerne afbryder runden efter 9. hul, betragtes genoptagelse på 10. hul som nystart på 10.hul. Ved afviklingen af matcher afgør matchudvalget startsted.
  2. Spil med 2 bolde medfører tab af alle rettigheder og må kun finde sted, når det kan ske uden at sinke andres spil på banen.
    Alt andet øvelsesspil på banen er forbudt og henvises til træningsanlæggene.
  3. Der må ikke spilles i hold med flere end fire bolde ad gangen.
    Hver spiller skal have sit eget golfudstyr på banen - foursome undtaget.
  4. Golfvogne må aldrig køres mellem greens og greenbunkers eller parkeres på dette areal. Det samme gælder golfbiler.
  5. Hunde må ikke medtages på baneanlægget.
  6. Alle medlemmer af klubben skal bære gyldigt medlemsbevis synligt på bag eller vogn, og alle greenfeegæster skal tilsvarende have gyldig greenfeekvittering.
    Ved greenfeegæster forstås aktive medlemmer af en golfklub, der er medlem af Dansk Golf Union eller af tilsvarende national union. Greenpas-spillere kan starte indtil kl. 14 på hverdage.
    Ethvert medlem har før start pligt til at sikre sig, at medspillerne opfylder disse betingelser
  7. Der er kun adgang til træningsfaciliteterne for medlemmer af AGC, greenfeespillere samt trænerens elever.
  8. Proens undervisningsaktiviteter har altid forret i henhold til de gældende regler herfor (se opslag i klubhuset).
    På indspilsgreens må kun anvendes egne bolde.
    Ikke golfspillende børn har under ingen omstændigheder adgang til træningsområdet eller til puttinggreen.
  9. Træning af indspil til puttinggreen må ikke finde sted, men henvises til indspilsgreens.
    Puttinggreen må alene benyttes til putning og chipning inden for hækken, og greenen må kun betrædes med golfsko og lignende fodtøj.
  10. Det er ikke tilladt at drive ud på 2. hul, når der er trafik på vejen til venstre.
    Det er ikke tilladt at slå på 4. hul, når der er trafik på Moesgård Allé.
    Marken syd for Moesgård Allé må ikke betrædes.
    Klokken på 6. og 18. hul skal bruges.
  11. Banepersonalet har fortrinsret over alt på banen og skal kunne arbejde i sikker forvisning om, at spillerne har det fulde ansvar for personalets sikkerhed. Dette indebærer, at en spiller aldrig må slå i den retning, hvori banepersonalet arbejder, medmindre banepersonalet ved tegngivning har tilkendegivet, at man er indforstået med, at spilleren slår.
  12. Klubbens påklædningsregulativ er ophængt i klubhuset og skal overholdes. Bar overkrop, undertrøje, soltop/bikini og korte shorts kan derfor ikke accepteres.
  13. Der udøves banekontrol på hele baneanlægget og alle træningsområder. Banekontrollens anvisninger skal til enhver tid følges. I modsat fald er banekontrollen bemyndiget til at foretage bortvisning.
  14. Overtrædelse af ovennævnte ordensregler og etikettereglerne i øvrigt skal af ethvert medlem påtales på stedet og kan medføre bortvisning og karantæne.

Tempo

Det bør højest tage 4 ½ timer at spille 18 huller golf. Det kan sagtens lade sig gøre at snakke og hygge med sine medspillere, selv om man går frem i rask tempo.

Her er et par råd til at fremme spillehastigheden:

  • Vælg slag og kølle, mens dine medspillere slår.
  • Vær parat til at slå, når det bliver din tur.
  • Slå altid en provisorisk bold, hvis du er i tvivl om, du kan finde den oprindelige bold.
  • Placer din vogn på den side af green, hvor vejen til næste tee-sted er.
  • Læs din puttelinie, mens de andre putter.
  • Forlad straks green, når I har holet ud. Evt. diskussioner om antal slag kan man afgøre på vejen til næste teested, ligesom udfyldelse af scorekortet.
  • Vær hele tiden opmærksomme på flights både foran og bagved. Der må aldrig være mere end et halvt hul frem til næste flight. Er der det, må man sætte tempoet op. Venter flighten bagved unødigt, skal man vinke igennem, forudsat at der er frit foran.
  • Kan man ikke umiddelbart finde sin bold, skal man vinke igennem straks.
  • Vær ikke bleg for at gøre dine medspillere opmærksomme på, at spillet går for langsomt.

Ambassadører

Bestyrelsen i Aarhus Golf Club ønsker at indføre et team af hulambassadører, der er ansvarlige for det enkelte huls fremtræder. Det handler ikke om det store greenkeeperarbejde, men derimod om finpudsningen af banen.

Læs mere om hulambassadører i Aarhus Golf Club her.